Teknisk vurdering af ansøgninger
Vurderinger på ansøgte anlæg i forhold til Kystbeskyttelsesloven og de gældende hensyn.
Kysttekniske
analyser
Risiko for oversvømmelse og erosion i kommunen, nu og i fremtidens klimaforandringer.
Kysttekniske oplæg og borgermøder
Oplæg om stormfloder, risiko, klimaforandringer og løsninger til f.eks. borgermøder eller udvalgsmøder.
Risikostyring og vejledning
Hjælp til risikostryingsplaner ifm. med Oversvømmelsesdirektivet eller den nye planlov.
Teknisk vurdering af ansøgninger om kystbeskyttelse
Litus Kystbeskyttelse har flere års erfaring fra Kystdirektoratet med behandling af ansøgninger i forhold til Kystbeskyttelsesloven. Vurderingen baserer sig på de indskrevne hensyn i loven samt evt. kystplaner el.l. som gælder i netop jeres kommune.
Der vil blive lagt vægt på det ansøgte anlægs type og funktion, om det lever op til den nødvendige eller forventede sikkerhed for anlægget, samt om der findes alternative løsninger der bedre passer til både lovens og de lokale kystplaners hensyn.
Kysttekniske analyser
Litus Kystbeskyttelse tilbyder analyser af risikoen fra oversvømmelse eller erosion på kommunens arealer, f.eks. til opfyldelse af planlovens nye krav om udpegning af risikoområder og forebyggende tiltag mod oversvømmelse og erosion.
Analyserne kan være baseret på GIS-data som den danske højdemodel, eller indebærer konkrete fareanalyser af forebyggende tiltag.
Kysttekniske oplæg
Litus Kystbeskyttelse tilbyder oplæg til interne eller eksterne møder i Kommunen. Med erfaring fra Rejseholdet for Klimatilpasning, Oversvømmelse og Erosion og en stor fagteknisk viden kan oplægget både tilpasses møder til fagfolk, politikere eller borgere.
Fagtekniske oplæg fra tredje part kan være en fordel til borgermøder ifm. kommunale fællesprojekter eller til oplæg for politiske udvalg eller byråd omkring et kystteknisk emne.
Risikostyringsplaner
Flere kommuner har områder udpeget som Risikoområder under EU’s Oversvømmelsesdirektiv udført gennem de danske oversvømmelseslove. De udpegede kommuner skal udarbejde en risikostyringsplan indeholdende analyser, politisk målsætning samt planer om evt. tiltag.
Litus Kystbeskyttelse kan støtte denne proces med analyser og tiltag, der kan reducere oversvømmelsesrisikoen for de udpegede områder.