Anlæg der beskytter mod oversvømmelse eller erosion kræver tilladelse efter Kystbeskyttelsesloven.
I alle projekter, hvor det ikke er staten der er bygherre, er de danske kommuner myndighed. Kommunerne skal vurdere om projekter kan opnå tilladelse efter de hensyn der er indskrevet i loven.
Ifølge lovgivningen skal alle ansøgninger om kystbeskyttelsesanlæg vurderes ud fra følgende hensyn:
1) Behovet for kystbeskyttelse.
2) Økonomiske hensyn ved projekter omfattet af kapitel 1 a.
3) Kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og natur- og miljømæssige kvalitet.
4) Rekreativ udnyttelse af kysten.
5) Sikring af den eksisterende adgang til og langs kysten.
6) Andre forhold.
Med flere års erfaring i arbejde med kystbeskyttelsesloven og tilladelser kan Litus Kystbeskyttelse rådgive private ansøgere om at opfylde kravene i kystbeskyttelsesloven, samt rådgive kommuner med kysttekniske vurdering af ansøgte anlæg.
Tidligere kunder inkluderer private grundejere, Nyborg Kommune og Naturstyrelsen.